Søg

10 gode grunde

Kontakt Lund & co Reklamebureau

Et professionelt, dygtigt og kompetent reklamebureau kan være en afgørende faktor i din virksomheds vej til succes. Her er ti bud på, hvorfor du bør arbejde sammen med os. Ja, der er faktisk elleve.

Høj kvalitet

Vi er i reklamebranchen, fordi vi elsker effektiv markedsføring og elegante, salgsfremmende designløsninger. Vi arbejder målrettet og vedholdende med at give vores kunder den bedste markedsføring i den højeste kvalitet. På den måde kan vi stå inde for det færdige produkt, sove godt om natten og være med til at skabe de bedste forhold for vores kunder.

Ingen overflødige udgifter

Vi tror på færre jakkesæt og flere arbejdshandsker! Derfor har vi ingen folk på lønningslisten, som ikke bidrager direkte til løsningen af dine opgaver. Vi har skåret projektledelsestiden ned til et minimum og skaber, med de rigtige hoveder og hænder, de bedste løsninger inden for tids- og budgetrammen.

Direkte kontakt

Som kunde hos Lund&co Reklamebureau er du i direkte kontakt med de personer, der arbejder med din opgave. Vi er alle fagfolk, og du skal ikke igennem en hær af konsulenter og projektledere, før du kommer i kontakt med den person, der rent faktisk sidder med din opgave. På den måde sikrer vi at tingene bliver løst samvittighedsfuldt og hurtigt.

Vi gør tingene rigtigt

Vi gør tingene rigtigt fra starten! Vi tænker os om, før vi kaster os ud i et projekt og vurderer objektivt de forskellige løsningsmuligheder, før vi starter den kreative proces. Med vores nuancerede ekspertisegrundlag og fortrolighed med den nyeste teknologi og designtrends, er vi altid på forkant - naturligvis uden at glemme de elementære forudsætninger for effektiv og holdbar markedsføring, nemlig funktion, budskab og resultater!

Kun én leverandør

Vi lægger vægt på at være en full-service leverandør for vores kunder. Derved kan vi opnå en større synergi og ensartethed i markedsføringen, samtidig med at vores kendskab til kundernes behov og tidligere projekter giver os muligheden for at udarbejde de mest optimale helhedsløsninger.

Hellere lille og vågen...

I sidste ende er det et spørgsmål om hvor din virksomhed får bedst markedsføring for pengene. Det er en udbredt misforståelse, at du er sikret et bedre produkt hos et stort reklamebureau. Vi er et sammentømret team af dedikerede medarbejdere, der strækker sig langt for at opnå den optimale løsning.

Ja, vi har da vundet priser

Vi foretrækker reklamer, der virker fremfor reklamer, der pynter. Men skulle du alligevel være interesseret, så har vi modtaget forskellige prisbelønninger for god markedsføring og godt design. Herunder Creativity 35 Award, e-CREATIVE. Featured site, CREATIVEPUBLIC.com. Designer of the Month. Derudover er Lund&co Reklamebureau repræsenteret på bestflashanimationsite.com, cwd.dk og sj63.com.

Vi har respekt for dine penge

Det giver sig selv at markedsføring skal kunne betale sig - og vores hjerter banker for løsninger, der tjener pengene hjem igen og igen. Derfor forbeholder vi os retten til at stille kritiske spørgsmål og tage vores kunders og egne ideer op til revision. På den måde holder vi os opmærksomme på at tilpasse ambitionsniveauet til de rammer, vi arbejder indenfor.

Vi taler et sprog, der er til at forstå

Som køber af et produkt, du ikke nødvendigvis selv har indgående kendskab til, har du behov for klar og ligefrem kommunikation fra din leverandør. Vi pakker ikke vores argumenter ind i smarte buzzwords, men holder af klar tale, så alle parter har en præcis forståelse af hvad samarbejdet indebærer.

Erfaring

Selv om onde tunger påstår at ‘erfaring’ er en billet til et tog der er kørt, mener vi nu alligevel at vi har lært en ting eller to i vores mere end 35 år i branchen. Og det kommer vore kunder til gode i sidste ende..

Vi er flinke mennesker

- og et dedikeret team af mennesker, der brænder for det, vi laver. Vi opfatter os selv som ‘kreative købmænd’, der udfører vores opgaver med hjertet og behandler vore kunder og deres idéer med respekt. Vil du vide mere er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Referencer
Vores kunder
Vores kunder
Vores kunder
Vores kunder
Vores kunder
Vores kunder

Lad os hjælpe din virksomhed med effektiv markedsføring Ja, tak! Ring mig op